Luftfiltrering øger produktiviteten på arbejdspladsen

Læs mere her

Ren luft er ikke kun godt for vores helbred. Det øger også produktiviteten på arbejdspladsen. Et studie fra Harvard og Syracuse University viser, at man ved at øge ventilationen og luftfiltreringen med 30%, øger medarbejderproduktiviteten med 8%. Gjort op i kroner og ører svarer det ifølge studiet til en stigning på ca. 41.000 DKK i medarbejderproduktivitet om året.

Bygninger bygges ofte efter minimumsregler for ventilation – en beslutning, der bliver taget på baggrund af økonomiske overvejelser. Men kigger man på den øgede produktivitet hos medarbejderne, kan øget luftfiltrering og et fokus på et sundt indeklima godt betale sig.

Sundere medarbejdere giver bedre resultater

Den øgede produktivitet kan linkes direkte til indeklimaet på arbejdspladsen. Indendørs luft indeholder forurenende stoffer som svovldioxid (SO₂) og kvælstofoxider (NOx), der infiltrerer bygningen udefra. Foruden stoffer der trænger ind i bygningen udefra, udskiller vi og vores omgivelser ligeledes partikler, der i nogen grad kan være skadelige i for store mængder.

Undersøgelser har vist, at stoffer som SO₂ og NOx kan føre til luftvejssygdomme, hjertesygdomme og forværre symptomer hos fx astmatikere. Hvis vi vil passe på hinanden og sikre et sundt arbejdsmiljø, er det derfor vigtigt at huske indeklimaets betydning for vores helbred – og produktivitet.

Studiet fra Harvard og Syracuse University viser kognitive forbedringer hos medarbejderne, der arbejder i miljøer med øget luftfiltreringen og filtrer med en filtreringskapacitet, der ligger over minimumskravene. Desuden så man betydelige helbredsforbedringer hos medarbejderne, der resulterede i færre sundhedsomkostninger.

Mindre sygdom på arbejdspladsen

Ved at øge luftfiltreringen af den indendørs luft skaber vi et indeklima og arbejdsmiljø, der maksimerer effektiviteten og trivslen hos den enkelte medarbejder. Et dårligt indeklima betyder hyppigere sygdom, hovedpine og generelt ubehag. Det betyder noget for din virksomhed og dine medarbejderes trivsel, om du tager stilling til indeklimaet på arbejdspladsen.

Læs hele studiet foretaget af Harvard og Syracuse University her.